Ud over at stress er en invaliderende sygdom, hvis den ikke tages alvorlig. Så giver den utrolig mange indre smerter. Indre smerter, fordi, der er ingen andre end dig, der kan se dem.

En af mine store smerter, da jeg var stressramt, var frustrationen over ikke at vide, hvad jeg ville med mit liv- for plejer, var en død sild…!

Den smerte som det giver, at der, dag ud og dag ind, ingenting kom… ikke én lille bitte idé, ikke én lille bitte lyst til at… …..INTET. Tomt….!

Den indre smerte, frustrationen, varede uendeligt.
Dén var der i går, dén var der i dag… så er den der helt sikkert også i morgen…

Dagene gik… uden ændringer… og dog…mødet med dén ydre verden, omgivelserne, som begyndte at få deres smerte- frustration over at der ingen ændringer sker…. –
✔️som stillede spørgsmål
✔️som ville hjælpe
✔️som ville ordne
✔️som bare rigtig gerne ville forstå……

Men som stress ramt, ved man…. at det overskud andre har, kan være nok til at dræne én selv…!
Èn af de løsninger der var gode for mig, var at lære mig selv at “føle/mærke” igen- sådan på det indre plan,,,, og det næste enormt brugbare for mig var, “et omvendt tidsliniearbejde” tror jeg man bedst kan kalde det- det lyder lidt langhåret, og det er det også,,,,, men, det virkede… 😉
Og- ja tid, var nok den aller vigtigste faktor !!