Den stressede hverdag vi lever i dag, stiller store krav til os som mennesker.

Vi skal helst være “online” hele tiden. Vi taler om robuste medarbejdere. Vi skal gerne have det perfekte liv. De rigtige indholdsrige rejser. Vi skal helst gå til de rette fritidsaktiviteter, vandre Caminoen og løbe flere Marathon.
Vi mødes i netværksgrupper, ser de nye film i biografen, er i læseklubber, selvudviklings grupper, ja, vi er med på beatet. Vores ydre rammer signalerer “styr på”- mens det indre ofte er kaos. Men hvor blev det af, det u-perfekte menneske, det u-perfekte liv?

For 7 år siden gik jeg noget så eftertrykkeligt ned med stres. I flere år fik jeg medicin. Jeg boede mildest taget i en ostekokke.
Jeg kunne ikke læse, regne, skrive, huske, sove, være sammen med mennesker, og meget, meget mere. Med erfaringer fra mit eget liv, hjælper jeg nu, som stress coach, andre videre. For der findes faktisk et liv efter stress. For mig blev det meget anderledes end jeg havde forestillet mig. Og jeg vil vove den påstand at sige, at accepten og erkendelsen af, at tingene aldrig bliver som de var, tog aller længst tid.

I dag har jeg har pejlemærker for mig selv. Pejlemærker som jeg er nød til at handle på, hvis summen af dem, bliver for stor. Et par af mine største, og tydeligste pejlemærker er:

√ Min søvn. Det er ok, at jeg vågner om natten. Det er også ok, at det sker flere gange om ugen- men, det er ikke ok, at vågne flere gange om ugen over flere uger!

√ Min hang til søde sager- undskylder jeg med, at mit blodsukker er for lavt, jeg har brug for et quick fix… men nej- Flot søster….! Hvad ville der ske, hvis jeg i stedet for spiste regelmæssigt… så var der ikke behov for søde sager, på den usunde tankeløse måde.

√ Min omgangskreds fortæller mig at jeg “sørme har gang i meget” “passer du nu på dig selv”…. STOP OP- de kan se, hvad jeg har gang i, det kan jeg ikke selv. Det er ok at lytte efter hvad andre siger. De kan være dine fremtidige hjælpere…. 😉

√ Mit temperament. Når jeg gentagende gange bliver irriteret over småting. Jeg lader andres u-perfekthed gå mig på. Jeg bliver nærtagende og urimelig. Når jeg igen og igen bliver uvenner med mine drenge, i stedet for at bevare den fornuftige samtale.

√ Lyde- eller nærmere, min sensibilitet over for støj- er mærkbar anderledes end den plejer at være. Tolerancen for, hvor meget støj jeg kan kapere, udløser uroligheder i mit indre system.

Så hvad er det så, der gør, at jeg i dag kan stoppe op, og gøre ting anderledes. Jo- jeg ved præcis hvad jeg skal gøre, for at få mig selv i ro, når der kommer for meget tryk på. For jeg har lært det. Og jeg er blevet bevidst om det.

√ Jeg ved, at lange ture i naturen hjælper mig. Jeg går alene derude. Bruger mine sanser. Jeg dufter, lytter, ser, mærker, fornemmer.

√ Jeg har utrolig ofte min telefon på lydløs. Der kommer så ufattelig mange lyde fra en smartphone. Der er så mange informationer jeg kan blive fanget af og i. De er tidsrøvere, og de bekræfter mig igen og igen i, hvad der forventes af os, af mig- jeg har ikke lyst til at være en del af det. Jeg siger nej-tak.

√ Jeg har lært at meditere. Det kan godt lyde helligt, men i virkeligheden, er det et spørgsmål om at fordybe sig, i det der sker, lige her, lige nu. Om det så er på cyklen, eller ved at skrælle kartofler. Det opmærksomme, det fokuserede, det nærværende, der hvor jeg formår at tømmer hoved for overflødige tanker. Lige præcis der, er er jeg tilstede, lige nu.

√ Jeg har lært at sige nej-tak. Nej tak til aftaler, overarbejde, fritidsaktiviteter. Nej tak til oprydning, vinduespudsning, gulvvask. osv. Jeg har lært at sige nej tak, til det i mig, som gerne vil være perfekt.


Jeg vil ønske for alle, at modet til at vælge til og vælge fra, forbliver intakt og i dyb overensstemmelse med egne værdier.
At du igen kan bliver et helt menneske, med andre mere kostbare og betydningsfulde erfaringer.

I dag vil jeg ikke være foruden min lange sygeperiode, for det har lært mig vigtigheden af at være til stede i det jeg laver. Vigtigheden i at være skarp på mine værdier. Jeg har lært at sige nej, og stadig være et ok menneske. Jeg har lært, at ikke alt er min pligt. Jeg har lært at jeg- er mit ansvar. Jeg har lært at være u-perfekt.

Kontakt mig 50150039 eller birgitte@bdinesen.dk og kom ud af dit stressede hamster hjul. Jeg kan hjælpe dig med at finde balancen i dit liv-

Hvad du tænker og føler- er og bliver din fremtid.